Sikker e-post til H:S Direktionen
Du kan nu sende e-post med digital signatur til H:S Direktionen via hovedpostkassen (HS-Direktionen@hsd.hosp.dk), men det kræver at du selv har bestilt og installeret en digital signatur fra TDC's hjemmeside.
Hvis du vil være helt sikker på, at ingen uvedkommende læser din e-post på vejen til H:S Direktionen, kræver det desuden, at du sender e-posten i krypteret form (dvs. at teksten bliver volapyk for alle andre end netop H:S Direktionen).
For at kunne sende krypteret til H:S Direktionen, skal du have vores certifikat tilføjet til dit mailprogram. Certifikatet findes på hjemmesiden www.certifikat.dk - her skal du lave en "søgning efter certifikat". I adressefeltet skal du skrive følgende e-mail: HS-Direktionen@hsd.hosp.dk. Derefter kan du følge vejledningen.
Via siden her har du i øvrigt mulighed for at læse pressemeddelelser, ledere fra H:S' blad NYH:S samt få et overblik over hvilke publikationer H:S har udgivet.