Ventetid er den tid, der går, fra du henvises til undersøgelse eller behandling, til du bliver behandlet.
Ventetiden er forskellig fra sygdom til sygdom og fra afdeling til afdeling.
For ventetider henvises der til Sundhedsministeriets hjemmeside. Se nedenfor.
Da H:S blev etableret, vedtog H:S Bestyrelsen en række mål for sygehusenes service over for borgerne. Hospitalernes direktioner har ansvaret for, at målene bliver opfyldt.
Ifølge H:S mål om ventetid
Behandles akutte patienter generelt uden ventetid
Skal patienten modtage besked om tid til forundersøgelse eller indlæggelse senest en uge efter, at hospitalet har modtaget en henvisning.
Ved behov for forundersøgelse må der højst gå fire (4) uger fra henvisning modtages, til forundersøgelsen finder sted.
Skal patienten opereres eller behandles på anden måde senest tre måneder efter, at lægen har sendt en henvisning.
Behandles patienter med sygdomme, der er omfattet af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om behandlingsgaranter, indenfor de fastsatte tidsgrænser.